Fåreavlerne betaler prisen for ulven

Siden ulven vandrede op til Jylland, har fåreavlere skulle forberede sig på en ny hverdag. Tilskud til ulvesikrede hegn skulle være løsningen på problemet, men i stedet har det affødt stor kritik. Fåreavlerne frygter for branchens fremtid og kalder på en bedre løsning. 

Af Morten Klemmensen og Nicolai Nyhjem

Dyret med skarpe tænder, en sulten mave og et vildt jagtinstinkt lurer udenfor hegnene på den hundrede hektar store mark i det vestjyske hedelandskab. Inde bag hegnet blandt udtørret lyng og grønne træer bryder en hvid fåreflok markens tørre nuancer. De hvideste skinner i det lange lys fra eftermiddagssolen. Her græsser de uldbeklædte drøvtyggere uvidende om faren, der vandrer rundt på den anden side. 

Vi befinder os lidt vest for Holstebro i det område af Jylland nogle ynder at kalde ’ulveland’. Som navnet antyder, kan man her på godt og ondt opleve ulven på nærmeste hold. Af den grund er den store fåremark omsluttet af fem kilometer ulvesikret hegn.   

De mange får tilhører fåreavler Jørgen Blazejewicz, der har holdt får i mere end 20 år. Siden ulven i 2012 vandrede op langs Jyllands skove og fastlandsklitter, har han oplevet adskillige angreb mod hans dyr. Den garvede fåreavler har mange fåremarker, og på den mest udsatte mark er der opsat et fem kilometer langt ulvesikret hegn. Med en elektrisk tråd både nederst og øverst holder hegnet ulven ude, og det glæder Jørgen Blazejewicz – men udgiften det medfører, er han mindre glad for. 

“Fårene kommer aldrig til at kunne betale den regning, som det kræver at vedligeholde det ulvesikrede hegn. Alene prisen på græsslåning under el-tråden, dækker det ikke, og man skal også selv investere i hegnet og afholde løbende driftsomkostninger,” fortæller Jørgen Blazejewicz.

Ulven koster fåreavlerne dyrt

Det er ikke kun Jørgen Blazejewicz, der oplever store udgifter forbundet med vedligeholdelsen af de ulvesikrede hegn. I foreningen Dansk Fåreavl ser de også denne problemstilling, og de er ikke tilfredse med tilskudsordningen vedrørende ulvehegn.  

“Jeg synes, at det er uheldigt, at man som husdyrejer skal bruge enorme summer på at sikre sine husdyr,” siger formand for Dansk Fåreavl Bente Østergård. 

Ulvesikrede hegn har vist sig at være en effektiv løsning mod ulveangreb. Miljøstyrelsen har nemlig endnu ikke registreret et eneste ulveangreb inden for et ‘korrekt fungerende ulvehegn’.

Men udgifterne til ulvehegnene får Jørgen Blazejewicz og Bente Østergård til at stå med følelsen af, at det er fåreavlerne, der bogstaveligt talt skal betale prisen for, at ulven er i Danmark.

Tilskud til ulvehegn

Tilskudsordningen fungerer på den måde, at hvis man bor inden for en af de såkaldte ’ulvezoner’, som Miljøstyrelsen har udpeget, kan man søge om tilskud til at opsætte ulvesikrede hegn. Tilskuddet dækker merudgiften til et ulvesikkert hegn. Det vil sige, det dækker prisen på at opgradere et almindeligt fårehegn til et ulvesikret hegn.

”Det ekstra hegn, der skal til, koster ikke noget i etableringsomkostninger. Tilskuddet omfatter både materialer og opsætning,” forklarer miljøplanlægger i Miljøstyrelsen Lasse Jensen.

Han medgiver dog, at det nye hegn kræver mere vedligehold end et almindeligt fårehegn.

Tilskuddet rækker ikke

Tilskuddet til ulvesikrede hegn dækker maksimalt 20 kroner per meter ulvehegn, og samlet set skulle det kunne dække 100 procent af nyetableringen. 

I Dansk Fåreavl mener de ikke, at Miljøstyrelsens tilskud på 20 kroner per meter rækker til opsætningen af et ulvehegn:

“Der er ganske vist et beskedent tilskud til at opsætte ulvehegn i de to ulvezoner, men det dækker ikke de faktiske omkostninger for fåreavlerne,” siger Bente Østergård.

“Hvis man har et eksisterende, almindeligt fårehegn, og man så i stedet skal have et ulvesikret hegn, så rækker de 20 kroner per meter ikke til at gøre den sidste forbedring,” forklarer formanden for Dansk Fåreavl.

Urimelige forudsætninger

Jørgen Blazejewicz giver heller ikke meget for tilskudsordningen. Han påpeger, at tilskuddet tager udgangspunkt i nogle bestemte forudsætninger, som han mener er urimelige:  

“Tilskuddet tager udgangspunkt i en flad græsmark uden forhindringer og med et velfungerende hegn, der kan bygges videre på. Hvis de forudsætninger er til stede, så fungerer det godt. Ellers er det alt for lidt, og man ender med at få flere ekstraomkostninger,“ siger Jørgen Blazejewicz.  

Ifølge Jørgen Blazejewicz vil mange fåreavleres hegn være gode nok til at holde deres får inde, selvom der er tegn på slid og mangler. Hegnene er dog ikke stærke nok til at bygge videre på som ulvesikret hegn. I flere tilfælde vil fåreavleren derfor være nødsaget til at opsætte et helt nyt hegn.

Ole Mollerup, der er franchise-tager og hegnopsætter for PODA i Vestjylland, sælger samme hegn, som Miljøstyrelsen vil dække omkostningerne for, men dette hegn sælger han faktisk færrest af. Han oplever nemlig, at fåreavlerne stadigvæk synes, løsningen er for dyr på trods af tilskuddet: 

“Det er tit, at jorden er kuperet, og så skal der ekstra mange pæle til, for at holde tråden 30 centimeter over jorden. Det giver en række ekstra udgifter, hvor prisen kan nå at vokse meget, fordi det skal dække et større areal,” siger Ole Mollerup.

Mange timers vedligehold 

El-trådene vogter øverst og nederst på det ulvesikrede hegn, og en spænding på 4500 volt, der løber igennem trådene, holder ulvene for døren. Denne model møder ikke kun kritik for at have ekstra omkostninger ved kuperet terræn. 

For at el-trådene skal virke optimalt, må det ikke være i berøring med græs eller anden vegetation. Det leder nemlig strømmen ned i jorden, og ulven vil ubesværet kunne kravle under tråden og ind til fårene. 

“Man skal holde den nederste tråd fri for græs, og det kræver rigtig mange timer at gøre det. Det er der ikke nogen fåreavlere, der har tid til. De har meget store marker, og når de er kommet hele vejen rundt, går der ikke længe før, at de skal klippe igen,” siger Ole Mollerup.  

En risikabel investering

Det er muligt at undgå at klippe græsset, hvis fåreavleren vælger en anden og dyrere model af ulvesikrede hegn. Her kræver det dog, at fåreavleren selv betaler det ekstra beløb, som den dyre og næsten vedligeholdelsesfrie model koster. 

Denne løsning er anderledes ved, at man i forlængelse af hegnet bruger et metalnet under græsset, så ulven ikke kan grave sig under det fremfor en el-tråd over jorden. Dette kræver ingen græsslåning, og det passer næsten sig selv, men det kan være en risikabel investering: 

“Det problematiske ved at købe det dyre hegn er både prisen, men jeg bygger også på en lejet grund. Jeg forpagter meget af min jord, og jeg kan godt vælge at sætte den dyre model op her, men hvis jeg får at vide, at jeg ikke må bruge jorden næste år, så har jeg brugt mange tusinde kroner på et hegn, der skal rives ned, “ siger Jørgen Blazejewicz, der sammenligner det med en lejer, der renoverer sin lejlighed.  

Ulvebestanden kan vokse

I fremtiden vil endnu flere fåreavlere stå i samme situation som Jørgen Blazejewicz. I 2021 var der 14 ulve i Danmark. I dag er antallet steget til 29 – det viser tal fra Miljøstyrelsen. Peter Sunde, der er forsker i ecoscience på Aarhus Universitet og med til at overvåge ulvebestanden i Danmark, forventer, at antallet vil stige yderligere, så vi allerede om få år kan have betydeligt flere ulve i Danmark:

”Hvis udviklingen går som i Tyskland, kan ulvebestanden stige med 36 procent om året. Det vil sige en fordobling på to til tre år. Det har den danske ulvebestand potentiale til,” siger Peter Sunde, der endda kalder estimatet for konservativt. 

Det øgede antal ulve vil ifølge forskeren også medføre flere ulveangreb på husdyr:

”Antallet af husdyrangreb er en afledt funktion af antallet af møder mellem ulve og ubeskyttede husdyr, og hvis der kommer flere ulve, så vil der også komme flere møder med ubeskyttede husdyr, medmindre vi beskytter en større del af de husdyr, der er nu. Så alt andet lige vil flere ulve også give flere husdyrdrab,” forklarer Peter Sunde.

Behov for en bedre løsning

Tilskudsordningen, hvor man kan få penge til at opsætte ulvehegn, har til formål at komme fåreavlerne i møde. Erling Bonnesen, der er miljøordfører for Venstre, mener dog ikke, at de nuværende forhold, hvor fåreavlerne har store udgifter forbundet med de ulvesikrede hegn, er tilfredsstillende:

”Det er jo fuldstændig urimeligt, at man pålægger fåreavlerne at afholde de her omkostninger, selvom man har givet dem et tilskud,” siger Erling Bonnesen.

Miljøordføreren så hellere, at man kunne få lov til at regulere ulven i Danmark:

”Man kan ikke hegne sig ud af det her. Derfor er vi nødt til at se på, om ulven kan reguleres,” udtaler Erling Bonnesen.

Ulven er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, det vil derfor kræve en ændring i EU-lovgivningen, hvis Danmark skulle have lov til at regulere ulven. 

Miljøordføreren vil ikke svare på, hvordan Venstre vil komme fåreavlerne i møde, hvis ikke det kan lade sig gøre at få lov til at regulere ulven. 

I Dansk Fåreavl kalder de også på en bedre løsning. De mener, at rammerne for at drive får i Danmark er ændret markant. 

“Når man nu har valgt, at ulven skal være i Danmark, så bør man kompensere dyreholderen fuldt ud for de foranstaltninger, de er nødt til at træffe for at beskytte deres husdyr,” siger Bente Østergård.

Frygter for branchen

På trods af de forværrede vilkår for fåreavlere ved Jørgen Blazejewicz, at han nok skal klare sig. Efter flere gode år vil han med sine 64 år kunne trække sig tilbage allerede nu. Men han frygter for fremtiden for den branche, han har viet mere end 20 år af sit liv til:

“Hvis vi får flere ulve, og løsningen ikke ændres, så vil det erhvervsmæssige lukke. Jeg mener, det vil gøre noget af fåreavlen urentabel, og folk vil køre tør for penge. Jeg synes faktisk, det er langt værre for de unge mennesker, der er startet op. De får ødelagt deres fremtidsmuligheder,“ afslutter Jørgen Blazejewicz.